Gør Søndag til En Ud-Af-Huset Dag

Skovtur

Vi har det så utroligt nemt i dag: vi kan køre til og fra arbejdet (eller klare det hjemmefra, takket været lynhurtige internetforbindelser), bestille mad eller samle det op på vejen, og få adgang til en verden af underholdning fra computeren eller det “smarte” fjernsyn. Der er ikke et eneste område af vores liv, hvor vi behøver komme i kontakt med noget ukendt. Den daglige trummerum kan fortsætte i årevis: op, spis, arbejde, spis, Netflix, så et sidste måltid, i seng, og så kan vi starte forfra. Den største forandring er i weekenderne, hvor “arbejde” ofte bare forsvinder fra listen og resten forbliver det samme.

Men helt ærligt: er det liv værd at leve? Jeg sad fast på den måde i årevis, og det gik mig virkeligt på. Det føltes så tomt og ligegyldigt. Men hvad skulle jeg gøre? De andre der havde en midtvejskrise gjorde komplet skøre ting, som at købe en sportsvogn de ikke havde råd til, eller opgive alt de havde bygget op for at starte livet forfra ude på et nedlagt landbrug.

Det var specielt weekenderne der var ugidelige for mig. Her forsvandt de distraktioner, der normalt lod mig glemme, at jeg ikke vidste hvad jeg gerne ville. I løbet af en normal arbejdsdag er der masser af opgaver og mennesker omkring én, og der er en mission med det hele. Man føler man arbejder sig hen imod et mål, og at der er mening med det hele. I weekenderne rammer det dog én, at det ikke er ens egne mål man arbejder sig hen imod i løbet af arbejdsugen: det er chefens. Man er bare en brik i hans spil, og alle ens sejre er reelt kun noget der bringer ham tættere på hans mål.

Men hvad med mine egne mål? Ved jeg overhovedet hvad de er, eller hvor jeg skal starte? Det virkede så uoverskueligt og deprimerende, at jeg længe bare druknede mine weekender i underholdning og måske et par øl mere end hvad der er sundt. Men en dag blev det for meget, og jeg besluttede mig for at gøre noget drastisk. Ikke noget vildt som sådan, men helt sikkert anderledes. Jeg besluttede mig for, at bruge hele min Søndag uden for huset. Ingen øl, intet fjernsyn og ikke noget fra den normale rutine.

Jeg tog mit Hugo Boss jakkesæt på, før jeg tog ud af døren. Ikke fordi jeg skulle til et arrangement eller et vigtigt møde. Nej, det var mere for at minde mig selv om, at jeg var på “arbejde”: men modsat arbejdsugen, var min Søndag fokuseret på at arbejde mig hen imod mine egne mål. Det første mål var, at finde ud af, hvad jeg gerne vil med mit liv. Det er betydeligt nemmere at finde ud af, når man sidder på en café ude i byen, og klædt på fra top til tå, end når man ligger hjemme i sofaen og glor fjernsyn.