Få en gratis ferie i naturen

Ferie

Ferie i den danske natur er for mange mennesker undervurderet og en overset mulighed. Det er en skam, for naturen indeholder så meget og kan tilbyde uendelig mange oplevelser – selv i Danmark. I denne artikel dykker vi ned i én af de oplevelser, som den danske natur kan tilbyde, og som kan give dig en billig, hyggelig og spændende miniferie.

I Danmark findes der rundt omkring mere end 600 shelters, og ja, vi skal se nærmere på, hvad en shelter-ferie kan. Naturstyrelsen fra Miljø- og Fødevareministeriet har igennem en årrække kortlagt alle shelters i Danmark, som du kan finde på naturstyrelsens egen hjemmeside. De kortlagte shelters er ejet at staten og er gratis at benytte for private personer. Så økonomien kan ikke være din undskyldning for ikke at opleve én af disse shelters. Udover de offentlige shelters findes der også private, som kan lejes for mindre beløb. Men ligegyldig om du befinder dig i nord, syd, øst eller vest er der rig mulighed for at finde en offentlig shelterplads i nærheden af din bopæl.

Vær opmærksom på disse simple regler

Shelterophold er i de seneste år blevet et stort hit for mange friluftsentustiaster og årsagerne findes der mange af. Et weekendophold i en shelter er et godt alternativ til at komme væk fra dagligdag og byliv. Der vil være tid til at opleve naturens ro, og der vil være tid til nærhed med venner eller familie. Men før du beslutter dig for at drage afsted med ungerne eller vennerne, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Først og fremmest er der nogle simple regler, som skal følges. Aflever pladsen som du gerne selv vil modtage den – hold stedet pænt og ryddet. Tag dit affald med dig og vær opmærksom på støjende adfærd, som kan være til irritation for dine omgivelser.

Must haves til shelterturen

Derudover skal du have styr på dit udstyr. I en shelter vil du skulle sove udendørs, hvilket kan udfordre en god nattesøvn, da temperaturen er varierende og underlaget er hårdt. Sørg for at anskaffe et solidt liggeunderlag, som kan danne grundlag for god komfort. Sørg desuden for at have en god sovepose men en passende isoleringsevne. Isoleringsevnen ved soveposer opgøres i det, der hedder R-værdi, og du skal vælge en, der passer til den specifikke årstid og temperatur. Soveposer som er tilpasset sommerperioden har typisk en R-værdi på 0,7 og op til 2, hvor soveposer til for- og efteråret har en R-værdi mellem 2-4 og i vinterperioden kræves der en R-værdi på 7 og op efter. Så vælg med omhu en som er tilpasset årstiden.

En alternativ ferie kræver også alternativ madlavning, og når man befinder sig ude i naturen, kan der være langt til et rigtigt køkken eller en take-away restaurant. Derfor skal du bruge det rette madlavningsudstyr og spisegrej. Heldigvis findes der et hav af sådan noget udstyr, men et traditionelt Trangia-sæt er altid en sikker starter.

Når du har styr på grej til madlavning og overnatning, har du klaret de mest basale forhold. Nu kan du frit tænke på sjove og hyggelige aktiviteter – kortspil, guitar og gode historier er et must.